Vælg en side

KUNDECASE

G. Tscherning A/S

OVERBLIK OG BEDRE ØKONOMI

I de fire et halvt år Anni Vinhardt har været tilbudsansvarlig hos G. Tscherning A/S er arbejdsgangene fra kalkulation til færdigt projekt blevet bedre og bedre. Virksomheden har indført en Best Practice for, hvordan tingene skal gøres. Det giver kontante fordele i form af bedre samarbejde, flere projekter, overblik og ikke mindst bedre økonomi.

Da Anni Vinhardt startede som tilbudsansvarlig i nedrivnings- og entreprenørfirmaet G. Tscherning A/S for fire og et halvt år siden, havde beregnerne lige sagt farvel til kalkulation i Excel.

Det gammeldags regneark kom til at vige pladsen til fordel for et professionelt kalkulationsværktøj.

”I dag siger vi, at alt skal kalkuleres i Sigma”, fortæller Anni Vinhardt, der selv sidder med sagerne fra tilbudsregistrering og beregning til aflevering til kunden.

Faste rutiner

Selvom G. Tscherning A/S er en stor virksomhed med mange ansatte, sidder der kun to medarbejdere i tilbudsafdelingen. Det betyder, at når der er rigtigt tryk på, bliver projektledere også sat til at kalkulere.

Og det fungerer fint, blandt andet fordi G. Tscherning A/S har indført en Best Practice. Lidt firkantet sagt betyder det, at medarbejderne altid gør tingene på den samme måde.

”Jeg opretter udbuddet til et tilbud, kalkulerer og gennemgår det med en kollega eller en chef. Der skal altid to sæt øjne på, inden det ryger ud af huset, så alt og ikke for meget er med. Det er en sikring, at to kigger på tingene”, forklarer Anni Vinhardt om arbejdsgangen i Tschernings tilbudsafdeling.

”Når tilbuddet er sendt ud og er blevet til en ordre, sætter jeg mig ned og snakker med en projektleder om kalkulationen. Jeg forklarer ham tankerne bag kalkulationen og viser ham et ressourceark fra Sigma med affaldsmængder, mandskab, maskiner og så videre. På den måde ved han, hvordan projektet skal udføres. Han kender tallene og tankerne bag projektet.”

Effektiv vidensdeling

Herefter er det op til projektlederen at få de tekniske detaljer på plads. Tallene fra ressourcearket bliver tastet direkte ind i sags- og økonomistyringssystemet..

”Nogle gange går det hurtigere end andre, men der er altid en overdragelse. Og der er ingen, der er i tvivl om, at det er sådan, det fungerer. Det gode er, at selvom jeg ikke lige er der, er der faktisk en anden der kan gå ind og tage over”, forklarer den tilbudsansvarlige og fremhæver dermed en af de helt store fordele ved at have en Best Practice inden for kalkulation.

Med Sigma er det netop muligt fx. for en leder at evaluere og tage stilling til et projekt, uanset hvor meget eller lidt han eller hun har været involveret i selve kalkulationen. Endeløse diskussioner om, hvordan man kalkulerer, bliver ganske enkelt overflødige, hvis alle i en virksomhed kalkulerer på samme grundlag.

”I dag siger vi, at alt skal kalkuleres i Sigma”, fortæller Anni Vinhardt

En fælles firmapolitik og et fælles kalkulationsværktøj som Sigma binder ledelse, administration og udførsel på pladsen sammen og skaber flow i virksomheden.

”Hos os betyder det for eksempel, at formanden på pladsen bliver trukket mere ind i kalkulationen nu. Han sparrer med projektlederne”, forklarer Anni Vinhardt og understreger, at det har stor værdi, fordi administrationen ikke har helt samme indsigt som produktionen.

Økonomisk gevinst

Den effektive overdragelse i starten af et projekt har ifølge Anni Vinhardt vidtrækkende, positive konsekvenser for sagens videre forløb. Hun tilskriver virksomhedens Best Practice en stor del af æren for, at projektlederne kan arbejde effektivt.

”Overdragelse gør, at man får en god start på udførslen. Det er vigtigt, at ordren hurtigt kommer videre i systemet, så projektlederen har tid til at planlægge opstart. Det er vi blevet rigtig gode til”, fortæller Anni Vinhardt.

De gode arbejdsgange har også en mere direkte fordel, som Anni Vinhardt gerne peger på.

”Den sparring med de praktiske folk, som kommer med tilbagemeldinger til projektlederne, viser sig igen i økonomien, når man følger op på sagen hele tiden. Vi gør det en gang om måneden, og så skulle det hele gerne passe overens med tidsplan og så videre.”

Den tilbudsansvarlige har flere gange kunnet glæde sig over, at en Best Practice har betydet, at man kan nå at råbe vagt i gevær, inden et projekt kører af sporet.

”Hvis der er noget, der ser ud til at være anderledes end projekteret, så kan man nå at gå ind og sige ’hvad sker der her?’. Det er jo vigtigt at følge det på tæt hold, og vores projektledere har utrolig tæt kontakt til deres projekter, så inden det kører for langt forkert, kan man nå at rette op.”

På den måde sikrer Tscherning, at gode projekter ikke ender som dårlige forretninger.

Prøv det selv

Vil du opleve hvor meget tid Sigma kan spare dig for, når du beregner dit byggeprojekt? Så hent en gratis version af Sigma her!

Du bliver forbavset over, hvor hurtigt det går
og hvor meget tid du kan spare.

Prøv det selv

Vil du opleve hvor meget tid Sigma kan spare dig for, når du beregner dit byggeprojekt? Så hent en gratis version af Sigma her!

Du bliver forbavset over, hvor hurtigt det går og hvor meget tid du kan spare.