Vælg en side

KUNDECASE

Schmidt Hammer Lassen

PRÆCISE PRISER OG SUNDERE PROJEKTER PÅ ISÆR SUPERSYGEHUSE

BIM slår massivt igennem hos schmidt hammer lassen architects

Med effektive, digitale produktionsplatforme som bl.a. 5D kalkulationsprogrammet Sigma Estimates og online samarbejdsplatformen BIM Shark, har Schmidt Hammer Lassen Architects skabt markante resultater med BIM. Gevinster i form af mere præcise priser og smidigere projekter er massivt slået igennem. BIM tilgangen udnytter Schmidt Hammer Lassen bl.a. på Nyt Hospital Hvidovre.

BIM offensiven sker som led i en klar ambition om at levere endnu bedre arkitektur og sundere projekter. Det sker bl.a. ved at sikre medarbejdere en langt mere digitaliseret og standardiseret arbejdsgang.

– Vores primære fokus er selvfølgelig at levere arkitektur i absolut topklasse. Med BIM kan vi nu i langt højere grad levere et ensartet og højt niveau på alle projekter, fordi vi har fået langt mere struktur og genkendelighed ind i projekterne, siger Nicklas Østergaard, der er IKT & BIM Manager hos Schmidt Hammer Lassen.

Skarpere på prisen og mængder som entreprenøren genkender

Hos Schmidt Hammer Lassen bruger man 3D programmet Revit sammen med 5D programmet Sigma. En vital kobling for at opnå struktur og genkendelighed og som samtidig er et led i en klar strategi om risikominimering, kvalitetssikring og levering af skarpere priser og budgetter.

– Vi er nu blevet markant skarpere på bygningsdele i projekterne og hvilken pris det medfører. Når vi f.eks. leverer tilbudslister, så er det de samme mængder, som entreprenørerne verificerer sig frem til. Det giver en kæmpe tryghed i projekteringsmøderne, at vi nu kan levere mere præcise priser end tidligere, siger Nicklas Østergaard.

“Vores primære fokus er selvfølgelig at levere arkitektur i absolut topklasse. Med BIM kan vi nu i langt højere grad levere et ensartet og højt niveau på alle projekter, fordi vi har fået langt mere struktur og genkendelighed ind i projekterne”
Nicklas Østergaard
IKT- og BIM-manager, Schimidt Hammer Lassen Achitects

Bedre styring fra projektets start

Med Live integrationen mellem Revit og Sigma har Schmidt Hammer Lassen en løsning, hvor de øjeblikkeligt kan se konsekvensen af f.eks. materialevalget i 3D modellen blive afspejlet på prisen i 5D modellen. Det betyder, at de nu kan træffe valg baseret på helt nøjagtige informationer, hvilket bl.a. giver bedre styring helt fra projektets start.

Også online samarbejdsplatformen BIM Shark er et stærkt værktøj, når der skal kobles til modellen. F.eks. er det stadig en udfordring at beskrivelserne til kvalitetssikring leveres i Word, hvor der ikke er nogen digital kobling. Det løser Schmidt Hammer Lassen med BIM Shark, som er koblet direkte sammen med Sigma.  Så hvis der f.eks. ændres koder èt sted i modellen, så slår det igennem på alle produktionsplatforme.

BIM fordelene smitter af på alle projekter

Ifølge Nicklas Østergaard, så har det indtil nu især været på sygehusprojekterne, hvor Schmidt Hammer Lassen har udnyttet BIM fordelene – eksempelvis i forbindelse med udbud med mængder og kvalitetssikring.

Det fungerer på den måde, at man med Sigma programmet kan hive mængder ud direkte fra bygningsmodellerne i Revit modellen og koble dem sammen som tilbudslister. Derved kan Schmidt Hammer Lassen levere tilbudslister med mængder markant hurtigere, smidigere og mere præcist end tidligere.

– På bl.a. projektet Nyt Hospital Hvidovre er der krav om, at vi skal klassificere vores objekter, så der er sporbarhed mellem tegning, model og tilbudsliste. Med Sigma kan vi sikre punkterne, der kommer ud med tilbudslisterne, og det fungerer optimalt, siger Nicklas Østergaard.

BIM udviklingen og de markante resultater inden for sygehusprojekterne smitter af på Schmidt Hammer Lassens andre projekter. Og det er et vigtigt led i strategien om en automatiseret tilgang og væk fra manuelle arbejdsgange

– Med 5D koblet på Revit og BIM Shark koblet til modellen er vi nået langt med at få styr på de interne processer og få det bredt ud i organisationen, så det bliver nemmere for medarbejdere at finde ud af hvilke bygningsdele og hvilken økonomi, der har været på de forskellige projekter, siger Nicklas Østergaard.

På projekterne er det typisk forskellige medarbejdere der laver beskrivelser, tilbudsberegninger og modellerer. Derfor er det vitalt, at de altid har adgang til de samme og opdaterede data uanset hvilken platform, de logger ind på. Derfor er strukturen og integrationen mellem systemerne helt afgørende for at høste de store gevinster ved BIM.

Prøv det selv

Vil du opleve hvor meget tid Sigma kan spare dig for, når du beregner dit byggeprojekt? Så hent en gratis version af Sigma her!

Du bliver forbavset over, hvor hurtigt det går
og hvor meget tid du kan spare.

Prøv det selv

Vil du opleve hvor meget tid Sigma kan spare dig for, når du beregner dit byggeprojekt? Så hent en gratis version af Sigma her!

Du bliver forbavset over, hvor hurtigt det går og hvor meget tid du kan spare.