Vælg en side

BIM Universe 2017 – 5D eskalerer i takt med digitaliseringen

Sigmas adm. direktør Magnus Therkildsen var en af Key Note speakerne i den nyligt afholdte BIM Universe konference, hvor 5D var det altoverskyggende tema.

Ud over økonomi, så handler 5D i BIM i høj grad også om kvalitetssikring af modellernes data. 5D er også datamanagement, hvor data flyder uhindret videre til andre systemer.

Derudover leverer 5D til de efterfølgende processer som f.eks. planlægning, Facility Management mm., og derfor ser vi lige nu, at 5D vinder kraftig indpas i byggebranchen, forklarede Magnus Therkildsen.

Data flyder frit mellem systemer i realtid

I takt med at digitaliseringen eskalerer, er det nu mere end nogensinde afgørende, at data flyder frit mellem systemer og at det er nemt og hurtigt at integrere 100 procent med lige præcis de løsninger, virksomhederne har brug for i deres hverdag.

Magnus Therkildsen gav bl.a. de 400 fremmødte et indblik i live koblingen mellem 3D programmet Autodesk Revit og 5D programmet Sigma, hvor overblik, kvalitetssikring og risikominimering er nøgleparametre på både de almindelige og de mere komplekse projekter.

Bygningselementerne i 3D og 5D er koblet sammen i real tid. Det betyder helt enkelt, at vælger man en dør, vindue, tag eller andre elementer i f.eks. 3D modellen, så vælges de tilsvarende bygningsdele i Sigma – og det gælder begge veje, lød det fra Magnus Therkildsen

Kilde: Building Supply