Vælg en side

BIM WEEK Aarhus – Sigma Estimates går all in med sponsorater, key note speakere og rundbordsdiskussioner

Digitaliseringen ruller ind over byggebranchen både i Europa og ikke mindst i Danmark. Og når Aarhus fra den 2-7. oktober står i BIM universets tegn, så er Sigma med Key note speakere og sponsorater med til at sætte den banebrydende kurs for fremtidens implementering af digitale værktøjer, bl.a. hvorfor 5D er den store gevinst ved BIM.

På Building Content Summit (BCS) Europe den 3-4. Oktober på Godsbanen i Aarhus deltager Susanne Lund fra Sigma Estimates med et key note indlæg og som facilitator for en rundbordsdiskussion om digitale data – hvordan kan vi opnå at genbruge og udnytte de digitale data i hele byggeprocessen samt optimere på omkostninger i de helt tidlige stadier?

Sigma er sponsor på BIM Community 2017-konferencen den 4. oktober på Arkitektskolen – en konference med oplæg og dialog om forholdet mellem udvikling baseret på innovativ teknologisk tænkning i forhold til inddragelse af historiske, menneskelige og sociale aspekter.

Sigma sponserer også BILT EUR 2017 konferencen i Scandinavian Congres Center den 5-7. oktober. Her kan du også møde Sigmas adm. direktør Magnus Therkildsen på podiet lørdag den 7. oktober. Her indvier han branchen i, hvorfor 5D er den store gevinst ved BIM. Hvordan kan du sikre økonomien i projekterne med 5D BIM/VDC? Han indvier dig også i 5D datamanagement – hvordan data sendes videre til de efterfølgende processer som f.eks. planlægning, Facility Management mm.

Du finder os på stand 33, og vi gælder os til at se dig.

Kilde: Building Supply