Vælg en side

Digitale produktionsplatforme vinder frem hos arkitekter

Ifølge adm. direktør hos Sigma Estimates, Magnus Therkildsen, så er der i øjeblikket flere og flere arkitekter og rådgivere, der er i gang med at tage det næste skridt i udviklingen af en digital produktionsplatform.

Med en digital produktionsplatform, kan værdien, der er skabt et sted i produktionen, genbruges i de andre. Det er her, at arkitektfirmaer som f.eks. CREO Arkitekter er begyndt at se, hvordan værdifulde data i 3D modeller kan skabe grundlag for 5D modeller. 5D modellen giver aktiviteter, mængder, omkostninger, beskrivelser, kvalitetssikring og tilbudslister – på en nem måde, forklarer Magnus Therkildsen.

De første erfaringer er gjort på bl.a. supersygehusene, og begynder nu at danne standard for de nye projekter der starter op.

5D er udset som den næste store gevinst ved BIM, bl.a. fordi gevinsterne ifølge Magnus Therkildsen er sparet tid, færre fejl, kortere tid fra ændringer i modellen til færdig tilbudsliste, automatisering af kvalitetssikring samt bedre koordinering og forståelse mellem projektledere og designere.