Vælg en side

Seminar: Hvad er det bygherre 2.0 ønsker? – hvordan bliver man foretrukken leverandør?

6y1b3455
Nutidens stærkt voksende krav til samarbejde med bygherren er mere og mere digitalisering. Det skyldes et ønske om at opnå bedre projekter, hvor økonomi og slutresultat hænger solidt sammen.

Det betyder, at arkitekter, rådgivere og entreprenører er nødt til at omstille sig til et langt mere digitaliseret workflow og indføre digitale værktøjer samt metoder i deres forretningsmæssige processer. Og det digitaliserede workflow kan faktisk også være med til at skabe markant værdi til egen forretning!

Derfor inviterer Sigma Estimates i samarbejde sammen med Autodesk, Projectspine og Likan til gratis seminar den 22. november kl. 13.00 på DTU i Lyngby.

Her bliver der stillet skarpt på håndtering af digitale data som mængder, bygningsdelsdata, klassifikation og tilbudslister både i 2D og 3D BIM projekter.

Konkrete erfaringer med digitaliserede workflows

Du kan bl.a. opleve hvordan Årstiderne Arkitekter, Sweco, Optimise samt en entreprenør, fortæller om samarbejde, digitale data som mængder, tilbudslister, bygningsdelsdata, klassifikation og driftsdata samt hvordan de har grebet deres IKT strategi an.

Vi har et klar ambition om at give branchens aktører en bedre forståelse af, hvordan de sammen kan højne effektiviteten og kvaliteten af byggeriet i Danmark. Samtidig vil vi vise, hvor nemt branchen kan blive parate til fremtidens samarbejde med bygherren og skabe værdi i hele byggeprocessen, forklarer Susanne Lund, Business Consultant hos Sigma Estimates.

Stå stærkere i den hårde konkurrence

Autodesk, Sigma, Likan og Projectspine leverer et løsningsorienteret oplæg vedr. branchens udfordringer og kommer med et bud på, hvordan arkitekter, rådgivere, entreprenører fremadrettet kan blive klar til digital håndtering af data.

Vi giver også et bud på, hvordan branchen bl.a. med de enkle BIM værktøjer og de tilhørende digitale processer, der findes i dag, kan skabe værdi og derved også stå stærkere i konkurrencen fremover, siger Susanne Lund.

På workshoppen føres der debat og paneldiskussion baseret på deltagernes udfordringer og indlægsholdernes erfaringer.

Tilmelding: Tilmeld dig ved at skrive til sul@sigmaestimates.com. Det er gratis at deltage på seminaret.