Vælg en side

Sigma Estimates udvider med kontor i Aarhus

20160608_8791

Sigma Estimates, der tilbyder professionel kalkulationssoftware til byggebranchen, styrker nu positioneringen i det jyske med en ny base i Aarhus. Udvidelsen sker som en naturlig konsekvens af et stigende antal kunder i Jylland samt en klar strategi om at rekruttere medarbejdere fra hele landet. Leder af Aarhus afdelingen bliver Business Consultant Susanne Lund.

Vi oplever i øjeblikket stor tilgang blandt både håndværkere, entreprenører, arkitekter og rådgivere fra hele landet. Vi udvider derfor med en ny afdeling i Jylland for at komme endnu tættere på vores kunder i det jyske samt tilbyde dem endnu bedre kursusfaciliteter, fortæller Susanne Lund.

Tiltrække medarbejdere

Med flere end 4000 brugere er kalkulationsprogrammet Sigma i dag det mest anvendte professionelle kalkulationssoftware målrettet entreprenører, arkitekter, rådgivere, håndværkere m.fl. Og virksomheden er inde i en positiv udvikling og er bl.a. i gang med at udvide organisationen.

Der er fuld damp på digitaliseringen hele vejen rundt i byggebranchen og Sigma er blevet en stor del af den digitalisering. Derfor oplever vi vækst i antallet af kunder, hvilket betyder, at vi i øjeblikket bl.a. udvider med flere medarbejdere Derfor er Aarhus afdelingen også et vigtigt led i at have muligheden for at kunne rekruttere de allerbedste medarbejdere, siger Susanne Lund.

Den nye Aarhus afdeling er placeret i erhvervsejendommen Workspace på Haslegårdsvej i Aarhus V.

Eksplosiv vækst fra skyen

Adm. direktør hos Sigma Estimates, Magnus Therkildsen, forventer også i de kommende år kraftig fremgang i antallet af kunder og brugere. Sigma programmet lanceres nemlig i en software as-a-Service udgave med en abonnementsbaseret forretningsmodel.

Med online muligheder i Sigma programmet kommer vi til at sætte helt nye standarder inden for kalkulationssoftware, og det vil drive vores vækst eksplosivt de kommende år, forklarer Magnus Therkildsen, der i 2021 forventer op mod 100.000 brugere på løsningen.

Sigma Estimates er etableret i 2003 og beskæftiger 15 medarbejdere på hovedkontoret i Roskilde. Flere end 22 erhvervsskoler og universiteter underviser eleverne i brugen af Sigma.
Yderligere oplysninger:

Susanne Lund, Partner Manager Sigma Estimates, tlf. 51 780 491