Vælg en side

Tak for i år

Tak for i år – nu giver vi lidt tilbage

Det har været et godt år for Sigma. Og et godt år for byggeriet. Det går hånd i hånd. Vi er meget taknemmelige for den tillid, hundredvis af nye kunder har vist os og for de gode historier, vi hører fra mange af vores ”gamle” kunder. Beregnere bygger bare bedre med Sigma – og vi har det skønt, sjovt og lærerigt i samarbejdet med jer alle. Tak!

I stedet for at sende en lille gimmick eller et julekort, har vi i år besluttet at give en donation til Habitat for Humanity. En non-profit organisation som hjælper familier med at bygge og forbedre boliger, så de bliver et sted, man kan kalde ”hjem”. Habitat for Humanity mener at bedre boliger, som er til at betale, spiller en afgørende rolle for stærke og stabile samfund. Det er vi helt enige i.

Så vi håber du tilgiver os for at give din gave væk. Vi tænker at andre får mere glæde af den. Og vi tænker, at det måske glæder dig – at du har hjulpet os med at hjælpe. Tak igen.

Med dette vil vi ønske alle en god jul, et godt nytår og et helt fantastisk 2019. Vi håber du bruger dagene til at være sammen med mennesker, du holder af og vi ser frem til at tales ved i starten af det nye år.

Tak igen. Godt nytår.

Team Sigma

 

Besøg www.habitat.org